KOL er den mest hyppige lungesygdom. Den opstår i langt de fleste tilfælde som en konsekvens af tobaksrygning gennem mange år. Vejrtrækningen bliver hæmmet ved at luftvejene forsnævres, og man derfor skal bruge flere kræfter på at trække vejret. Hvis man med KOL kommer i en situation hvor man har brug for at trække vejret hurtigere, vil man som oftest komme i åndenød. Denne åndenød skyldes, at udvekslingen af ilt og kuldioxid ikke kan ske hurtigt nok i forhold til det krav, din krop har, i den pågældende situation.
Når man har haft KOL i mange år, vil noget af lungevævet begynde at “dø”. Især den nederste del af lungerne bliver ikke iltet nok, og man vil altid have mere luft i lungerne efter en udånding, end personer uden KOL har. Dette er skadeligt for lungevævet, som ikke får tilstrækkeligt med ilt, og dermed ikke kan overleve i længere tid. Når lungevævet begynder at dø eller bliver stift, så bliver det endnu sværere at lave lange udåndinger, og dermed få mere luft ud af lungerne.
Det at man ikke er i stand til at lave lange udåndinger gør, at man vil trække vejret hurtigere, og dermed bliver respirationsfrekvensen højere. Dette gør at CO2 niveauet i blodet vil være lavere, hvilket vil resultere i, at iltmolekylerne har svære ved at slippe blodet, og komme ud i kroppen. Dette vil gøre at musklerne hurtigere bliver trætte, og at man hurtigere vil opleve træthed ved fysisk aktivitet. Når man så begynder at bevæge sig, og dermed begynder at trække vejret dybere ned i lungerne, så vil respirationsfrekvensen falde, og CO2 niveauet i blodet vil øges. Men fordi kroppens tolerance over for CO2 er lav, da den har vænnet sig til dette, så vil der blive sendt nogle signaler til hjernen, der opfattes som klaustrofobiske, og giver os lyst til at tage en stor dyb indånding, selvom dette ofte ikke er nok.
Breathwork kan ikke få det døde lungevæv tilbage, men kan hjælpe med at skabe bedre udnyttelse af den kapacitet du har tilbage, og give dig nogle teknikker du kan bruge, når du oplever den klaustrofobiske følelse af, at du har brug for at trække vejret. Det vil også lære dig, hvordan du bedre kan forberede din krop på fysisk aktivitet, så du har nemmere ved at klare hverdagsopgaver.
Det at man har en høj respirationsfrekvens når man er ramt af KOL gør, at når man trækker vejret mange gange i minuttet, så vil man også lave overfladiske vejrtrækninger. Ofte vil man have tendens til at trække vejret gennem munden, for at få en større volumen af luft ind i lungerne ad gangen. Begge dele aktiverer den del af vores autonome nervesystem, der er vores “kæmp eller flygt”. Dette betyder at vores nervesystem konstant vil være på vagt, og man kan derfor opleve følelser som stress og angst oftere end før i tiden. Dog så vender nervesystemet sig også lidt til den belastning, som den overfladiske og hurtige vejrtrækning har på nervesystemet, hvilket gør at man ikke nødvendigvis oplever at man har denne stressrespons. Alligevel er det ikke sundt for kroppen, da det har mange negative konsekvenser, at vores nervesystem konstant er stresset.
