Behandling med K-Laser
Vi laver laserbehandling med den mest kraftfulde og effektive laser der er på markedet. Vi har en K-laser Cube4, hvilket er det nyeste skud på stammen fra K-laser Scandinavia. Vi bruger vores k-laser i forbindelse med vores fysioterapi.
Hvad behandler vi med K-laser?
En k-laser kan behandle meget mere end vi tror. Vi bruger den altid kombination med anden behandling, hvilket også gør at vi bruger den i rigtig mange af vores behandlinger. Vi bruger den især til tennisalbue, golfalbue, meniskskader, akutte og kroniske rygsmerter, ledbåndsskader, betændte slimsække, hælsporer, skuldersmerter, artrose osv.
Behandling af artrose med laserbehandling
Laserbehandling er med til at reducere smerter, hvis smerterne helt eller delvis skyldes en vævsskade. Ved artrose i et led er der en vævsskade, som kan ses på røntgenbilleder, og selvom det kan diskuteres hvorvidt artrose er en direkte årsag til smerter, så kan laserbehandling være med til at reducere smerter hos personer med artrose.
Artrose er en degenerativ inflammatorisk tilstand som rammer vores led. Artrose skyldes et progressivt tab af brusk i leddet og skaber ofte smerte, nedsat funktion og en reduceret livskvalitet. Øget inflammation er associeret med en højere smerte og øget degeneration i leddet.
Laserbehandling inducerer en antiinflammatorisk effekt ved at reducere proinflammatoriske cytokiner, myeloperoxidase og prostaglandiner. Så når laseren reducerer inflammationen, vil den oplevede smerte fra leddet blive reduceret.
Laseren trænger gennem huden, og bliver absorberet af kroppens celler. Dette skaber nogle fotokemiske reaktioner i cellerne, der medfører reduceret inflammation og øget produktion af kollagen i leddet. Kollagenen er en af byggestenene i brusk og knogler, og dermed kan laseren bidrage til at opbygge, eller i hvert fald mindske reduktionen af, kollagen i brusk og knoglevæv.
Hvis det er degenerationen af brusken og knoglevævet, der skaber en inflammation, som helt eller delvis er årsag til smerterne, vil smerterne blive reduceret, når laserbehandlingen stimulerer opbygningen af kollagen i disse væv.
Hvorfor er bølgelængder vigtige?
K-Laser Cube4 har som den første terapeutiske laser i verden 4 bølgelængder (660nm, 800nm 905nm, 970nm) Bølgelængderne bestemmer laser energiens penetrationsevne og derved indtrængningsdybde i væv og målretter sig (alt efter hvilke nm) specifikt til forskellige væv og celler, så man derved stimulere til smertelindring og heling.
Hvorfor er Power (Watt) så vigtige?
Hvis bølgelængde bestemmer laser energiens dybde og penetrationsevne, så bestemmer power (Watt) energimætningen ved den målrettede dybde. Det ville være en fejl at betragte det ene uden det andet. Power (Watts) er antallet af fotoner som stråling kan levere per tidsenhed. Den afsatte energi (joule) er en ophobning af disse fotoner over tid (1 Watt = 1 joule pr 1 sekund). Ved at starte ud med flere Watt ved overfladen, vil mere energi (J) trænge ned til den ønskede dybde og derved øge effekten.
Jo højere power en laser har, des større evne til at levere terapeutiske doser til dybere væv, på kortere tid.
Hvorfor er det nødvendigt at anvende forskellige frekvenser?
Det er velkendt, at forskellige impulsfrekvenser fremkalder forskellige fysiologiske reaktioner. Under laserterapi, er det fordelagtigt at levere en række impulsfrekvenser. K-Laser har taget alt kendt viden om vævsstrukturer i enhver del af anatomien og opbygget deres behandlingsprotokoller til at målrette den helt rigtige mængde af energi til hhv. knogler, muskler, sener og fedtvæv. K-Laser´s protokoler anvender det største udvalg af laserparametre såsom flere forskellige faser indenfor hver protokol, som muliggør at behandle fra lav Hz til høj Hz i én og samme behandling. Denne behandling, som kombinerer 4 bølgelængder, CW og frekvenser fra 1Hz til 20.000 Hz, har den bedste chance for at stimulere alle kroppens celler til at helbrede sig selv mere effektivt.