Søren Christensen

Lægeeksamineret massør hos JL Sportsklinik i Augustenborg. Søren tilbyder også udkørende massagebehandlinger i eget hjem.

Img 3768

Præsentation

Jeg hedder Søren Christensen, er 31 år og bor i Nordborg. Jeg er født og opvokset i både Oksbøl og Nordborg, og har også boet en periode i Roskilde. I dag arbejder jeg som lægeeksamineret massør hos JL Sportsklinik i Augustenborg – et fag jeg har valgt, fordi jeg brænder for at hjælpe mennesker til at få det bedre i kroppen og i hverdagen.
 
Ved siden af mit arbejde som massør arbejder jeg også som pølsemager i Kvickly Nordborg. Jeg er uddannet industrislagter med speciale i gris og kreatur, og den erfaring har givet mig en solid forståelse for anatomi og præcision – noget jeg har stor glæde af i mit arbejde med massage.
 
Jeg lægger stor vægt på at møde folk i øjenhøjde. Hos mig får du en rolig og tryg behandling, hvor dine behov er i fokus. Jeg er imødekommende, lyttende og gør mig umage for, at du går herfra med en bedre fornemmelse i kroppen – og et pusterum fra hverdagen.
 
I min fritid nyder jeg at være sammen med familie og venner, lave god mad, tage på gåture, spille brætspil og koble af med lidt computerspil.
Jeg glæder mig til at tage imod dig!

Uddannelse

Folkeskole på Østerlund Friskole.
10. Klasse på 10’eren i Sønderborg.
STX – Almen gymnasiel uddannelse, Alssundgymnasiet.
Industrislagter, Danish Crown Blans.
Industrislagter med speciale i svineslagtning, Danish Crown Blans.
Industrislagter med speciale i kreaturslagtning, Mogens Nielsen, Herlufmagle.
Lægeeksamineret Massør, Lasota Terapi Akademi.

Behandlinger & Priser

Vores 30 minutters sportsmassage er ideel til dig, der ønsker en hurtig, men grundig behandling af specifikke problemområder som nakke, skuldre, lænd eller ben. Behandlingen fokuserer på at løsne spændinger, øge blodcirkulationen og forbedre bevægeligheden – perfekt til både aktive sportsudøvere og dig med muskulære gener fra arbejde eller hverdag.

  • Målrettet behandling: Fokus på ét eller to områder, hvor du har mest brug for det.

  • Tidsbesparende: Effektiv og koncentreret behandling – passer perfekt ind i en travl hverdag.

  • Forebygger skader: Vedligeholder dine muskler og forebygger overbelastning og skader.

  • Hurtig smertelindring: Velegnet til dig med akutte spændinger eller træt muskulatur.

Sportsmassage er ikke kun for eliteudøvere – alle kan få gavn af den. Uanset om du træner regelmæssigt, har stillesiddende arbejde eller bare vil tage bedre vare på din krop, kan en 30 minutters sportsmassage gøre en mærkbar forskel.

Dybtgående behandling – total fokus på din krop

En 60 minutters sportsmassage giver dig tid og ro til en grundig gennemgang af hele kroppen – eller intensiv behandling af flere specifikke områder med spændinger og muskulære udfordringer. Behandlingen er skræddersyet til dine behov og kombinerer dybdegående teknikker med fokus på restitution, forebyggelse og velvære.

  • Helkropsmassage: Gennemarbejdning af hele kroppen – ideel til dig, der ønsker total afslapning og muskelpleje.

  • Mere tid – større effekt: Giver plads til både afspænding og dybdegående behandling af problemområder.

  • Optimal restitution: Hjælper kroppen med at komme sig efter træning, fysisk arbejde eller længerevarende spændinger.

  • Forebyggelse og vedligehold: Forbedrer blodcirkulation, bevægelighed og muskelbalance – en investering i din sundhed.

Denne behandling er perfekt til dig, der ønsker det lille ekstra – uanset om du er sportsudøver, har kroniske spændinger eller bare trænger til en grundig pause for kroppen.

Denne eksklusive behandling kombinerer hudpleje og massage for at give både huden og musklerne fornyet energi.

Behandlingen starter med en skånsom body scrub, der indeholder fine korn, som eksfolierer huden, fjerner døde hudceller og urenheder, og efterlader huden silkeblød og forfrisket. Efter scrubben renses kroppen, hvorefter du forkæles med en afslappende velværemassage i bløde, rolige bevægelser, der løsner spændinger og giver en dyb følelse af velvære.

Perfekt til dig, der ønsker en kombination af fornyet glød og total afslapning.

Fysiurgisk massage er en dybdegående, medicinsk massageform, der tager udgangspunkt i kroppens anatomi og muskulatur. På bare 30 minutter får du en effektiv behandling rettet mod spændinger, infiltrationer og muskulære gener – ideel til dig med kontorarbejde, ensidige bevægelser eller begyndende smerter.

  • Behandler årsagen – ikke kun symptomet: Fysiurgisk massage arbejder dybt i vævet og løsner op for spændinger og ubalancer i kroppen.

  • Effektiv aflastning: Giver hurtig lindring ved spændte skuldre, stiv nakke eller ømme lænd.

  • Individuel tilgang: Behandlingen tilpasses dine behov og problemområder.

  • Forebygger muskelgener: Et godt supplement til stillesiddende arbejde eller fysisk belastning i hverdagen.

Denne behandling passer perfekt til dig, der ønsker hurtig, men professionel hjælp til konkrete muskelproblemer – eller som en del af løbende forebyggelse og vedligeholdelse af kroppen.

Grundig behandling – skabt til varige resultater

En 60 minutters fysiurgisk massage giver dig tid til en dybdegående og helhedsorienteret behandling, hvor både specifikke problemområder og kroppens samlede muskelbalance bliver adresseret. Massagen tager udgangspunkt i kroppens anatomi og arbejder målrettet med spændinger, skævheder og myoser.

  • Helkropsbehandling eller fokus på flere områder: Ideel hvis du har flere muskulære gener eller ønsker en grundig gennemgang af kroppen.

  • Dybdegående og varig effekt: Giver tid til at arbejde i dybden med spændte og overbelastede muskler.

  • Forbedrer bevægelighed og holdning: Genskaber balance i kroppen og mindsker risiko for overbelastning.

  • Restitution og forebyggelse: Velegnet både til behandling og som vedligeholdelse for krop og muskler.

Denne behandling er perfekt til dig, der oplever længerevarende muskelspændinger, kroniske gener eller blot vil give din krop den opmærksomhed, den fortjener. Her er der god tid til at arbejde i dybden – og plads til både lindring og ro.

Der skal bookes minimum 90 minutter (1,5 time) sammenhængende massage ved udkørende massage. Fordelingen af minutterne bestemmer man selv.

Hele tiden skal bruges i ét hjem. Kan fordeles frit på flere personer. Det er intensiv massagetid, så den tid der bruges på transport, opsætning, nedtagning og skift mellem behandlinger regnes ikke med i det antal minutter der bookes og der betales ikke ekstra for den tid der bruges på dette.

Book tid online

Link: Online Booking.
Eller ring på telefon +45 71 92 92 30

Kontakt os!

Har du spørgsmål til behandlingsformer eller i tvivl om hvad du skal vælge, så kontakt os, så guider vi dig, til det rette valg.

Læs Sørens anmeldelser herunder

Jeg havde en super fin behandling af Søren. Han er imødekommende, åben og fortæller hvad han gør og om det er behageligt. Han er meget opmærksom på om han gør det rigtig så man får løst sine problemer. 

Jeg kan varmt anbefale Søren.

Professionel og behagelig person.

Jeg fik en dybdegående massage hvor alle de problematiske muskler blev løsnet op.

Min krop havde nemmere ved at bevæge sig efterfølgende og uden de samme smerter jeg døjer med til dagligt.

Søren er meget dygtig og går i dybden de rigtige steder. Han virker meget professionel og har et behageligt væsen. Super nemt at booke en tid.